PTA Technician
Kopenhagen, DK
PTA Tekniker
Vil du være en del af et stærkt team med dygtige og dedikerede kolleger, der leverer nogle af verdens bedste industrielle røntgensystemer på markedet?
Til vores produktionstekniske afdeling i Høje Taastrup, søger vi en dygtig og engageret faglært kollega, som skal bistå afdelingen på en række praktiske områder. Afdelingens opgaver omfatter bl.a. industrialisering af nye produkter, optimering af produktionsflow og -metoder, samt support til produktion og service med hensyn til montage, test og tekniske problemløsninger.
Der er tale om en meget alsidig stilling, med gode muligheder for at præge jobbet og din egen fremtidige udvikling.
Ansvarsområder og arbejdsopgaver
- Implementering af tekniske forbedringer, samt optimeringer og vedligeholdelse af eksisterende produktionsudstyr
- Opbygning af nyt produktionsudstyr og arbejdsceller
- Deltage i industrialisering ved overdragelse af nye produkter fra R&D til produktion
- Deltage i udvikling, fremstilling og effektivisering af produktions- og testudstyr
- Teknisk assistance til montage og service
- Support ved kvalitetssikring og kvalificering af mekaniske komponenter
- Administration af kalibrering af testudstyr og kontrolværktøjer
Faglige kvalifikationer
- Maskinarbejder, værktøjsmager, industritekniker, eller anden relevant uddannelse, med erfaring indenfor mekanisk tilvirkning, montage og fejlsøgning
- Praktisk erfaring fra lignende funktion, i en virksomhed med montage af mekanik og elektronik, er en fordel
- Erfaring med SolidWorks og 3D-print er en fordel
- Praktisk erfaring med LEAN er en fordel
Personlige egenskaber
- Interesse for arbejdet med produktions-, produkt- og kvalitetsoptimering
- Du er analytisk og har en veludviklet sans for høj kvalitet
- Arbejder selvstændigt, er initiativrig, samt er god til at bevare fokus
- Arbejder resultatorienteret og er god til at planlægge og afslutte opgaver
- Gode samarbejdsevner i en stilling der har stor tværorganisatorisk berøringsflade
- Udadvendt og god til at kommunikere på alle niveauer
Vi tilbyder
- Et udfordrende og afvekslende job i en spændende organisation
- Et stærkt produktionsteknisk team i et behageligt arbejdsmiljø
- En stilling hvor du i høj grad er med til at påvirke hverdagen i vores produktion
- Mulighed for at du kan videreudvikle dig selv og dine kompetencer
- Du bliver en del af en virksomhed med mange ambitioner og høje vækstmål
- Samarbejde med gode kolleger i en uformel omgangstone og i et internationalt miljø
Kontaktinformationer
Hvis du er den kandidat vi leder efter, bedes du indtaste din ansøgning i vores online jobdatabase via dette link: https://jobs.comet.tech/job-invite/1443/
Spørgsmål til stillingen kan sendes til mail.xray.dk@comet.tech eller på telefon +45 72407700.
Vores mål er at rekruttere en ny kollega snarest muligt og valgte kandidater inviteres løbende til jobsamtale hos: Comet Technologies Denmark A/S, Helgeshøj Alle 38, 2630 Taastrup.
Om os
Comet Technologies Denmark A/S er en højt specialiseret dansk virksomhed, med mere end 60 års erfaring indenfor røntgenudstyr til industriel brug. Vores firma er en del af Comet koncernen med mere end 1.500 globale medarbejdere, hvoraf de 38 er placeret på vores kontor i Taastrup.
Comet Technologies Denmark A/S udvikler, producerer og sælger transportabelt industrielt røntgenudstyr til vores kunder rundt om i verden. Produkterne omfatter standard og specialiserede røntgenapparater, egen udviklet software og hardware, samt kundespecifikke systemløsninger.
Vores produkter anvendes inden for alle industrigrene, hvor der er behov for ikke-destruktiv inspektion af f.eks. skjulte samlinger, svejsninger, støbte komponenter eller fremmedlegemer i blandt andet rørledninger, fødevarer, eller som kvalitetskontrol under fremstillingsprocessen.
Læs mere om os på www.comet-xray.com.